Orbicon Cup

2. januar 2012
Så er Orbicon Cup overstået. Det var en kanon oplevelse at deltage denne gang.
Allerede efter 1. afdeling besluttede jeg mig for at lægge langdistance træningen på hylden og prøve om ikke man kunne få noget mere fart i løbeskoene. Det lykkedes også. Jeg har måske endda selv forsøgt at presse mig til mere end hvad jeg kunne. Jeg ved jo godt at det kræver rigtig meget at forbedre tiderne med bare få sekunder når man måske allerede løber på super hurtige tider i forhold til ens niveau, men derfor blev jeg nu alligevel lidt skuffet da jeg ved 4. og sidste afdeling løb de 5 km på den langsomste af mine tider ved Cuppen (17:55) Dette er dog set i lyset af at jeg løb den første km i min hurtigste pace ved cuppen (3:11) Hvad kan man så lære af det: “man skal ikke lade sig rive med af andres høje tempo, men finde sit eget og løbe sikkert hjem som man har trænet og ved man kan” men engang imellem skal man vel også turde tage en chance ??
Alligevel lykkedes det at slutte samlet på en 5. plads i Cuppen 4 x 5 km i tiden 1:10:59 det er en snit pace på 3:33
Jeg ER tilfreds med resultatet.

11. dec 2011
Undskyldninger er der nok af… ellers kan jeg da lige finde nogen. 🙂
Forberedelserne HAR været optimale lige til det sidste, næsten…!
Desværre blev sengetiden ikke overholdet lørdag aften, pga julekomsammen i familien, men kl. 00.30 kan man jo også kalde for et tidligt tidspunkt at gå i seng på. Og så har vi været i den uheldige situation at Camilla vågnede adsklillige gange natten igennem, men kl. 05.00 besluttede jeg dog at stå op sammen med hende, spise morgenmad, (men der var ingen havregryn) se Teletubbies og lege med LEGO og vendespil. Puuha det var en lang morgen.
Da jeg ankom og parkerede bilen tæt ved Aarhus1900`s klublokaler blev jeg klar over at der var glat. Da jeg gik fra bilen var benene flere gange ved at smutte under mig, jeg håbede virkelig ikke at vi ville komme i karambolage med glatte veje og stier.

Jeg fik startnummer og fik varmet op og blev klar. Lige før start var jeg igen uheldig, og kom ikke i forreste startrække. Blev lukket ind i siden et par meter bag starten 🙁  dog lykkedes det mig at snakke mig et par pladser frem i flokken 🙂
Starten gik og jeg kom med, Der var ikke nogen problemer ved at jeg skulle forbi nogen af de andre løbere… Kun irritationen da jeg stod og ventede på start, over at jeg nu kom bagefter allerede før start. De første 1200 meter gik opad. Og den 1. km løb jeg på 3:39 Det var fair nok efter hvor stejlt der er på den strækning. Og derefter gik det ned ad ca. lige så langt, Det man mistede på bakken op ad SKULLE hentes nedad, men det er ikke bare sådan lige at løbe ekstra hurtigt ned af. På den 2. km fik jeg dog hentet lidt ind igen, men langt fra nok. Pace var 3:17. Og herfra begyndte det at gå den forkerte vej. 3. km blev løbet i 3:30 og så skulle jeg altså under 3:20 på de to sidste for at komme i nærheden af de 17 min… Min 4. km løb jeg i 3:41 med en gns. puls på 195 bpm. og den 5. km i 3:39 med en gns. puls på 199 bpm. Farten var alt for lav. Og jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke kunne løbe stærkere. Pulsen var super stabil langt det meste af vejen. Men også utrolig høj, Jeg følte ikke at løbet var hårdt, Egentlig så kørte det rigtig godt… Det var i hvert fald min fornemmelse men jeg kunne jo godt se at tallene på uret viste noget andet ??? Men jeg kunne ikke løbe stærkere…! Gennemsnits puls for løbet var: 189 bpm og Max 204 bpm…
Nå nok om løbet…!

Resultatet blev at jeg løb på 17:45 og når jeg sammenligner så skal jeg jo huske at løbet skal sammenlignes med 1. afdeling hvor det var samme rute vi løb. Dagens tid var 5 sekunder hurtigere end sidst på ruten. Min placering i dag blev en 8. plads. Og total i den samlede Orbicon Cub avancerede jeg fra 6. pladsen til 5. pladsen. Så jow det var da et godt løb, og jeg rykkede den rigtige vej, men jeg kan alligevel ikke lade være med at være lidt skuffet. Nu er der 19 dage til sidste afdeling. Så må jeg bare holde skruen i vandet, få noget mere fart i intervallerne. Og sørge for at være restitueret så der ikke er nogen dårlige undskyldninger…

I dag var jeg bare ikke god nok til ruten, længere er den ikke…

Brooks Pure Projekt er virkelig en sko der gir vinger… Ja det er så ikke særlig overbevisende efter dagens resultat, men jeg Var faktisk hurtigere end sidst jeg løb denne rute. Og jeg tror stadig på det…!
31. december gir jeg den gas igen 🙂

Data for dagens løb kan ses HER

3. afdeling ca v. 2,5 km

10. dec 2011
Så er det i morgen det skal vise sig om træningen har båret frugt…
De sidste 2 uger har jeg ikke haft mange kilometer i skoene, men det jeg har løbet har stortset kun været intervaller og tempoture, dog lige en enkelt rolig 9 km tur.
Hvis man var pokerspiller ville man ALDRIG smide hele puljen ind på bordet før start…! Men det gør jeg nu. 2. afdeling løb jeg på 17:28 og har tænkt at jeg ville gå efter 17:15 denne gang, det er 13 sekunder der skal hentes. Vi er ved at være dernede hvor det kræver meget end bare at hente få sekunder. I morgen vil det briste eller bære. Jeg stiller uret på pace 3:24 (17:00) og tager den som udgangspunkt, så ser vi hvornår jeg enten slipper eller hopper over i et andet tempo, Jeg føler selv jeg har overskudet til det. Og med en psykoliogisk effekt af et par nye sko (Brooks Pure Projekt) fra KeepRunning så er jeg allerede godt på vej 🙂 tag ikke fejl af det psykologiske…! Det HAR en betydning lige så vel som mental træning, kan det ændre på de sidste marginaler.

25. nov 2011
Det er vigtigt med målrettet forberedelse for at nå målet 🙂
Da der ved 3. afdeling af Orbicon er en GRIM GRIM bakke på den ellers fantastiske rute, skulle jeg da også i aften have bakke intervaller. 6 x 520 meter med stigende tempo efter hver. Her er det vigtigt at man ikke overvurderer sig selv og starter ud i 3:15 (det er jo kun 500 meter) man kan nok ikke øge tempoet for hver interval med det udgangspunkt. Jeg forsøgte da også at starte første 520 meter med 3:40 i pace og så ville jeg gerne ha 5 sek af pace for hver af de følgende. (den sidste skulle altså løbes med pace 3:15) Vi snakker altså om en bakke der stiger 14 meter over 520 meter ikke en dræberbakke men den blir ved og trækker altså tænder ud til slut hver gang.
For hver interval havde jeg 650 meter aktiv retur løb i ca pace 6:00 Det bevirkede også at pulsen kun kom ned på 110 – 120 inden næste arbejdsinterval skulle starte.
Jeg kan kun sige at de 6 intervaller gik lige som de skulle.
1: pace 3:34 & gns puls 148
2: pace 3:30 & gns puls 155
3: pace 3:29 & gns puls 158
4: pace 3:26 & gns puls 162
5: pace 3:17 & gns puls 167
6: pace 3:10 & gns puls 171
Jeg melder snart ud hvad målet for 3 afdelig d. 11. dec blir.
Se intervallerne HER

21. nov 2011
Grundet resultaterne ved 1. & 2. afdeling har jeg taget en beslutning om at lægge Ultraløbs-træningen på hylden for en stund, og koncentrere mig, i første omgang om Orbicon Cuppen. Min træningsplan er derfor lavet om og indeholder nu langt mere Interval & Tempo samt en reduktion af kilometerne.
Jeg forventer ikke at det kommer til at gå ud over de lange løb i sidste ende da den øgede tempo vil gi mig et løft og jeg dermed får et helt andet udgangspunkt at arbejde videre fra når jeg vender tilbage til de lange løb igen.
Måske det også kunne flytte lidt på ½ & hel maraton

20. nov 2011
Så er 2. afdeling også afviklet.
I sidste uge var jeg på La Santa og tage DGI`s Løbetræner uddannelse og alle de træningspas vi havde har helt sikkert løftet min form til et sted jeg ikke har været i meget meget lang tid… der var interval trænings pas og interval trænings pas dag efter dag, små konkurrencer og så lige lidt mere interval… Ikke voldsomme intervaller, men bare det at der er flere små hver dag og man presser jo sig selv lidt ekstra når der også er andre som klør på…. Det har givet stor udbytte.
Jeg stille da også op til Cuppen idag med det mål at løbe 15 sek hurtigere end sidst. Havde aftalt med Geir at vi lige skulle hilse på hinanden inden start (Geir havde også været med på La Santa) Yderligere så kom Anton (Også med på La Santa) Anton`s mål var 17:30 og så tænkte jeg  hurtigt…. (Pato Siebenhaar`s sang Gå For Det) og jeg satte pace i uret til 3:30 = slut tid på 17:30.
Det var en super rute, bedre end jeg husker den fra sidste år. Og tempoet blev sat hårdt og konsekvent fra starten af. Jeg var hurtigt oppe i mit eget pace og gjore alt hvad jeg kunne for at holde den hele vejen. Efter 1½ km kom Anton og smuttede rolligt forbi, men jeg havde styr på min pace, “den lå lige i skabet” omkring 3½ km blev jeg overhalet af en løber… fair nok, det lod jeg mig ikke gå på af og så alligevel da han kom ind foran så jeg at der stod KeepRunning bag på tightsene.. Jeg kendte ham ikke, man han skulle da ikke komme væk fra mig. så jeg hægtede mig på og fik da også overhalet ca 600 meter før mål og han forblev bagved 🙂
Jeg kunne stadig se Anton som løb lidt længere fremme men han var umulig at hente, Louise var også stadig bag. Hun hang ellers rigtig godt på og fik endnu en super tid.
Lars Fra Puls8410 havde jeg også bag mig.
Geir havde en succes…. han satte ny PR og går nu efter at komme under de 20 min inden årets udgang, spændende at følge de forskellige løbere man kender og se deres udvikling.
Det lykkedes mig selv at slutte dagens Cup i tiden 17:28 på en 11 plads idag. Det gjore at jeg rykkede frem på 6. pladsen i den samlede stilling…
Så nu har jeg fået blod på tanden til at holde mig inde i den samlede stilling og derfor også omprioriteret og tilmeldt mig den 3. afdeling som var noget problematisk tidsmæssigt for mig.

Betina & Camilla var med til dagens løb, og Betina blev vist lidt overrasket over hvor hurtigt jeg kom ind i mål, for hun glemte helt at tage billeder der…
Men et stop på hjemvejen så var kagen redet til kaffen og der var jo gode billeder fra starten 🙂

6. nov 2011
Så er første afdeling af Orbicon Cup blevet afviklet.
Jeg følte mig overhovedet ikke klar til løb da jeg stod før starten og ventede på at komme igang, jeg var træt i kroppen efter gårsdagens ½ marathon og den lille cykeltur ind til løbet. Og så frøs jeg… kunne det blive værer.
Jeg har tidligere offentliggjort at jeg i forbindelse med denne Cup VIL under 18 min og til en af afdelingerne vil ind i top 10… Men jeg kunne ikke se at jeg skulle kunne gøre noget i den stil idag.
Nå men jeg gik selvfølgelig til start som jeg altid gør. Og gir mig selv 100% så må det holde så langt det kan.
Ruten idag er hård, den starter med ca 1100 meter hvor det går opad hele vejen. Ikke en rute der indbyder til en hurtig tid. Så efter bakken skulle tempoet presses og de tabte sekunder skulle hentes igen. Helt overraskende sniger pulsen sig op over 180. Jeg ved at min syregrænse ligger ved 186 så jeg skal bare holde pulsen derunder, men den klikker 185 og næste gang jeg kigger er den 189 arrrhhgghhh tænker jeg, så blir der snart “udsalg” dog vælger jeg at holde tempoet Der er lige en som SKAL holdes bagved.. og de sidste 1½ km er pulsen faktisk over 190 hele tiden kun enkelte gange under. Benene fungerer virkelig godt. Og jeg har helt glemt hvordan jeg havde det inden starten. Utroligt som tingene hurtigt kan ændre sig.
Dog var der ikke power til en slutspurt, men den var der heldigvis heller ikke behov for, Vel i mål kunne jeg puste ud over en bom puuhhaaa det var godt den lige var her.
Varm suppe og noget tørt tøj på, og så kom SMSèn fra arrangør. Jeg havde klaret de 5 km på 17 min & 50 sekunder WOW kunne jeg kun tænke. Jeg gjore det igen, Hvilken FEED fornemmelse, det er som om løbet bare fungerer som det skal for tiden. Hvor længe kan det blive ved. Hvor tæt på min PR på 16:05 mon jeg kan komme. Jeg er ikke færdig med disse “korte” og hurtige løb, dog vil jeg gerne tilbage til de Lange løb igen, men det må lige vente lidt. Jeg har fået blod på tanden, tiden skal længere ned, men hvor meget….???

Måske jeg finder ud af et nyt 5 km mål inden længe

TAK fordi DU læser med her.

2. afdeling Detaljer for Puls, Rute, højde & fart ses HER
1. afdeling Detaljer for Puls, Rute, højde & fart ses HER
Div resultater og billeder fra afdelingerne kan ses HER
Samlet stilling i Cuppen kan følges HER