Powerade 2014

Sådan gik Powerade 2014

Søndag morgen d. 14/9-2014 stod jeg op kl. 04:30 Tasken blev pakket aftenen inden, Der skulle spises morgenmad og endnu en Rødbede SHOT skulle kvæles…! Jeg skulle med Aarhus Fremad bussen kl. 05:30 til København. Det var tidligt og selvom man er vant til at stå tidligt op om morgenen var det helt naturligt at falde lidt i søvn mens bussen trillede ned af E45. Øjnene blinkede og blinkede alt mens man kunne tænke tilbage på de sidste måneders træning mod denne dag. Jeg følte mig godt forberedt til opgaven og var forventningsful i forhold til hvad jeg ville levere. Overordnet var det planen at jeg skulle lave ny PR (Personlig Rekord) altså en tid der var bedre end 1:24:57, Men samtidig lægger jeg heller ikke skjul på at jeg havde en forventning om at holde pace 3:57 hvilket ville give en mål tid på 1:23:28 (næsten 1 ½ min forbedring af PR) Det skulle dog ikke slutte sådan. De officielle split tider fortæller at jeg mistede 5 sek på de første 5 km og efter 10 km havde jeg mistet 25 sek. Det er ikke meget men alligevel svært at hente igen. Jeg forsøgte efter bedste evne at holde tempoet og prøvede også at presse den lidt de efterfølgende 5 km men v 15 km. Havde jeg i alt mistet 51 sek. Nu måtte jeg erkende at jeg skulle glemme alt om pulsen og få den højere op, der måtte arbejdes mere på resten af distancen og så måtte slutspurten om nødvendigt udelades. Det hjal også til dels, men midt på Randersvej var vinden imod, ingen at ligge i læ ved og ingen tilskuere der heppede…. En masse undskyldninger, men JA Jeg følte mig lige lidt ladt i stikken/forladt et øjeblik og km 18 (Randersgade/Vordingborggade/Østerbrogade/Serridslevvej) var dyr…. Den strækninge alene kostede mig 27 sek. Ekstra, og det var nok udslaget der gjorde at jeg mistede 10 sek pr km de sidste 3 km….!!! Egentlig så var det ikke svært/hårdt at løbe, Pulsen var ikke høj, Havde der så bare været udsolgt, eller benene var smadrede, så kunne jeg forstå det, men nej humøret, motivationen og pulsen/belastningen var god…. Det gik bare ikke stærkt nok 🙂  Da jeg drejede fra Edelsauntes Alle ind på Frederik V`s Vej (19,5 km) bestemte jeg mig for at løbe ud midt på vejen og kun kigge i asfalten 6 – 8 meter foran mig, Jeg så virkelig ingen tilskuere på den sidste strækning, der var fuld fokus på dog at gøre forsøget på at nå min PR…!

Sådan gik det til at Jeg kom ind i 1:25:32 altså 35 sek. Fra min PR Jeg skulle derfor KUN ha løbet 1,7 sek. hurtigere pr km så havde PR været hjemme med 1 sek….. og det er de få sek. der er så møg ærgelige. Jeg ved det godt… Mange har også allerede skrevet det og sagt det til mig, at det var da en flot tid og at jeg løb godt, nuvel det er da sandt nok…. Men det ER bare ikke godt nok, og heller ikke DET som får mig til at se tilbage på løbet som et godt løb, men derimod at jeg stadig har gode ben, ingen ømme muskler, har både løbet dag 1 og 2 efter, uden problemer, men i dag holder jeg fri da jeg selvfølgelig er træt. Jeg ærger mig stadig over at jeg ikke slog PR, men jeg er også ”lidt” glad for det, for nu skal jeg ikke ind i en masse nye overvejelser over hvad mit næste mål er….!! 😉

Fokuseret på opløbet Foto: Jan Glifberg

Fokuseret på opløbet
Foto: Jan Glifberg

 

Selfie i bussen efter bad. var lige lidt skuffet her...! Men medaljen kom med hjem ;-)

Selfie i bussen efter bad. var lige lidt skuffet her…!
Men medaljen kom med hjem 😉

 

Det var egentligt et stabilt løb når man ser på splittiderne.... det hele falder dog fra hinanden v. km 18

Det var egentligt et stabilt løb når man ser på splittiderne…. det hele falder dog fra hinanden v. km 18