Overvægtig gammel mand med tilhørende dårlig form….!
Denne tekst er under ingen omstændigheder adresseret til nogen som helst, Det er altså IKKE et angreb på DIG…! Det hele er tanker jeg selv har og overvejelser for mig selv, fordi det betyder noget for Mig.
Men hvis der er nogen som kan bruge noget af det jeg skriver til noget, så brug det da.
Hvad sker der lige i det øjeblik man træder op på vægten? Hjernen kører på højtryk, bare vægten nu er steget igen, bare 200 – 300 gr. mere end i går. Det er fast rutine et par gange om ugen at hoppe på vægten lige inden sengetid. ”Hvorfor om aftenen, hører jeg ofte, Så er maven jo fuld af mad, det er bedre om morgenen” Men hvad er formålet med at gå på vægten? Ønsker man at tage på i vægt eller vil man gerne tabe sig? Man vælger det tidspunkt hvor resultatet er bedst. Men egentligt er det fløjtende ligegyldigt hvad tid man hopper på vægten, når bare det er ca. samme tid fra gang til gang, så man kan sammenligne resultaterne.
Min vej og Kamp med at gå fra 67 kg til 71 kg har været lang og sej. Jeg nåede målet men en svipser med kontrollen gjorde at vægten fortsatte til 72,4 kg. L Og det var bestemt ikke min plan. Hvad betyder 1 kg tænker du nok… Og helt ærlig så betyder 1 kg ingenting, og da slet ikke for mig, kunne måske nok tåle 5 kg mere, men det er jo slet ikke DET som er pointen. Pointen er at jeg havde besluttet mig for 71 kg. Og jeg plejer ikke at afvige ret meget fra de beslutninger og mål jeg laver.
Hvad er det så lige der er galt med denne lille svipser? Problemet opstår først i det øjeblik man siger ”ah skidt” eller slet ikke opdager at der er en svipser, for om en uge er der 1 kg mere og den fik man heller ikke lige opdaget eller sagt STOP til, og på den måde ruller lavinen. Det er de 300 gr der egentlig er fuldstændig ligegyldige, men da de placerer sig uge efter uge bliver de til at problem.
Og det er DET problem JEG er bange for.
Bare 200 gr. om ugen kan man let tage på, og man vil ikke opdage det, hvis man ikke holder øje og kontrollerer sig selv engang imellem. Over 3 år vil det blive til OVER 30 kg… SKRÆMENDE…!!
Og med alderen bliver det sværere at smide det hele igen. (snart 40, FED og Færdig) På den sidste måned er det kun lykkedes mig at smide 700 gr. (Hatten af for dem som taber sig ½ kg om ugen) Jeg har dog også langt flere grå hår i dag end jeg havde for 20 år siden. Tro det eller lad være, men topmaven er begyndt at vise hvor det er den engang med tiden vil vokse frem, Og så løber jeg for tiden kun små 3 – 4 gange om ugen mellem 3 – 8 km pr. gang…
Ja, jeg ER på vej mod titlen som en:
”Overvægtig gammel mand med tilhørende dårlig form”
Det er nu JEG skal tage beslutningen om jeg vil være en ”Typisk” lastbilchauffør, Jeg siger ikke at ALLE lastbilchauffører er tykke/overvægtige…. Men
Jeg sidder lige og bliver ret så overbevist om at der vil være nogen som bliver bare lidt provokeret over denne tekst, men det er der jo ikke grund til…. Er der..?
HUSK
Det er mit liv..!